Brunch på Østerbro

Hos Bottega Estadio står vi tidligt op, både til hverdag og i weekenden, for at kunne skabe de hyggelige rammer, der skal til, for at være et af de bedste brunch-steder på Østerbro.

Ligesom vores frokost- og aftenmenu, består vores morgenmad og brunch af enkle tallerkner med fokus på, at de friske råvarer og bagværk af høj kvalitet kan tale for sig selv og ikke behøver overflødig pynt.

Af samme årsag har vi ikke én stor brunchtallerken, men mindre, forskellige tallerkner med fokus på friskhed, kvalitet og smag. Vi tilbyder blandt andet yoghurt med granola, som vi selv har lavet, med kompot, der skifter efter sæsonens frugt og bær. Vi laver også tre slags æg – to af dem er klassiske: blødkogt og røræg – og én nyklassiker: huevos rancheros, en morgenmadstallerken med blandt andet bønner, tomatsalsa og spejlæg, så du kan smage en snert af latinamerikanske himmelstrøg på Østerbro.

Kvalitet og stemningsfuld atmosfære

Vores bagværk kommer fra Andersen & Maillard, så du også kan få Københavns bedste mandelcroissant på Østerbro til din brunch eller alene sammen med en friskbrygget kop kaffe. Vi får også vores brød herfra, så du kan forvente surdejsbrød af meget høj kvalitet og rugbrød til din morgenmad og i brødkurven senere på dagen.

Vores lokaler er indbydende og restauranten emmer af caféstemning, hvor vores disk er centralt placeret, så vores tjenere kan se, om du mangler noget. Indretningen af siddeområdet er også lavet således, at alle gæsterne vil kunne dufte de friskkværnede kaffebønner, når vi laver kaffe og man kan mærke den hyggelige og hjemlige stemning, som et godt brunchsted bør rumme.

Brunchsted med Østerbro-historie

Med en placering i forlængelse af Østerbro Stadion har vi lavet en gårdhave med udsigt til Østerbro Stadions atletikbane, så når det danske vejr byder os ud i solen, kan man spise brunch i vores gårdhave. Idrætten er en del af vores lokalers historie, da de oprindeligt var skabt som udskænkningssted for stadionets idrætsudøvere og tilskuere, og vi har således skabt gårdhaven, som en hyldest til den lokale historie og for igen at binde idrætten sammen med Bottega Estadio.

Bottega Estadio byder på mere end bare brunch og har et fyldestgørende menukort, der kan servicere dig hele dagen. Konceptet er simpelt, spiseoplevelsen er fantastisk og lokationen er unik. Derfor kan vi også byde velkommen til et nyt stamsted på Østerbro, hvor alle er velkommen – hele dagen og til alle lejligheder.